På Tinder er dit privatliv en topprioritet. Det er kernen i den måde, vi designer og bygger de tjenester og produkter, du kender og elsker, så du fuldt ud kan stole på dem og fokusere på at skabe meningsfulde relationer.
Som en del af vores forpligtelse til gennemsigtighed i den måde, vi behandler dine oplysninger på, forklarer vi her, hvad automatiseret beslutningstagning og profilering er, hvorfor det er kernen i vores tjenester, (faktisk er det nok grunden til, at du elsker at bruge vores produkter!) , og hvordan du nyder godt af det.
Hvad er automatiseret beslutningstagning og profilering?
Europas databeskyttelsesramme, den generelle databeskyttelsesforordning (“GDPR”), indeholder følgende definitioner:
- Automatiseret individuel beslutningstagning: At træffe en beslutning om en person udelukkende ved hjælp af automatiserede midler, (dvs. kun ved brug af computere og algoritmer uden nogen menneskelig inddragelse i beslutningsprocessen);
- Profilering: At evaluere bestemte ting om en person, herunder interesser, præferencer eller adfærd ved hjælp af en automatiseret behandling af personoplysninger (f.eks. ved hjælp af computere og algoritmer til at bestemme andres interesser baseret på deres online adfærd).
Afhænger Tinder af automatiseret beslutningstagning eller profilering?
Automatiseret beslutningstagning og profilering er usynlige funktioner, der er kernen i de tjenester, du kender og elsker, som vi hele tiden forbedrer, og uden hvilke vi ikke kunne hjælpe dig med at skabe meningsfulde relationer. Vi bruger disse funktioner til de følgende formål:
For at hjælpe med at forbinde dig med andre brugere.
Vi bruger de oplysninger, du giver til os, (såsom dit køn og din alder), samt oplysninger vi indsamler fra din brug af tjenesten, (såsom din aktivitet på tjenesten og din placering, hvis du har givet os tilladelse til at indsamle denne), til at forbedre vores navnebeskyttede matching-algoritme og foreslå dig mennesker, du muligvis er interesseret i. Vi bruger den samme proces til at anbefale dig til andre brugere. Sociale faktorer såsom race, etnicitet og religion spiller ingen rolle i vores algoritme.
Du kan naturligvis også ændre dine opdagelsesindstillinger til enhver tid, hvis du ønsker at filtrere de profiler, der vises til dig på Tinder.
Se voresPowering Tinder®-blogindlæg, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan metoderne bag vores matchingsystemer fungerer.
For at vise dig annoncer og tilbud, der kan have interesse for dig.
Vi bruger oplysninger om dig til at vise dig nyttige og relevante annoncer på og uden for vores tjeneste og måle effektiviteten af disse annoncer. Vi bruger også oplysninger om dig til at levere tilbud og rabatter, der er skræddersyet til din profil.
For at fremme din sikkerhed.
Vi bruger automatiseret beslutningstagning og profilering som led i vores modereringsindsats, (f.eks. fjernelsen af bots), samt til at fremme brugernes sikkerhed ved at gøre det lettere at forhindre ulovlige og uautoriserede handlinger i at ske og hurtigt og effektivt opdage og bekæmpe disse handlinger, når de sker.
Denne process kan føre til en suspendering eller lukning af konti tilhørende brugere, der rapporteres grundet deres deltagelse i ulovlige og uautoriserede aktiviteter, både på og udenfor vores tjenester, uden at dette berører andre retslige handlinger, vi kunne tage.