Vi bliver konstant spurgt om Tinders algoritme. Hvordan anbefales profiler og hvorfor? Kan man snyde systemet og få flere matches? Vi deler gerne flere detaljer omkring hvordan Tinder-algoritmen fungerer:
Sådan fungerer Matches
Den vigtigste faktor, der spiller ind, når det kommer til at få flere matches på Tinder er... brug appen.
Vi prioriterer potentielle matches, der er aktive og aktive på samme tid. i ønsker ikke at spilde folks tid, ved at vise dem inaktive profiler. Vi ønsker, at vores brugere skal have meningsfulde forbindelser, samtaler og i sidste ende mødes IRL - og der er ikke noget bedre end at matche og straks indlede en samtale. Ved at bruge appen regelmæssigt, kan brugere komme forrest og være i centrum, se flere profiler og få flere matches. Dette er den vigtigste del af vores algoritme — og det er helt under vores brugeres kontrol.
Så når brugere aktivt bruger Tinder-appen, hjælper det os med at finde bedre matches. Det er en klassisk Algoritme.
Hvad Betyder Noget For Matchning
Vi beder ikke vores brugere om meget. Udover nuværende placering og køn, spørger vi kun ind til alder samt distance- og kønspræferencer til at starte med. Nærhed er en nøglefaktor; det er altid sjovt at møde nogen fra samme område som dig selv. Derfor udvælger vi matches baseret på brugernes nuværende placering.
Vi vil dog gerne sikre os, at brugere ser personer, som de viber med, og derfor tager vi også et par andre ting i betragtning:
- Ting, vores brugere fortæller os - Tinder er og vil altid være et tidsubegrænset eventyr. For de, som ønsker at dele mere, tager Tinder hensyn til de interesser og livsstilsbeskrivelser, som vores brugere tilføjer til deres profiler. Elsker du vandreture? Foretrækker du nogen, der elsker hunde? Brugere kan vælge at fokusere på personer med fælles interesser.
- Lignende billeder - Ud over at bruge det, brugerne fortæller os, bruger vi anonymiserede signaler fra fotos til at skræddersy anbefalinger. Vi foreslår profiler med billeder, der ligner dem, brugerne har syntes godt om før, og viser deres profiler til flere personer, der har syntes godt om brugere med billeder, der ligner deres egne. For eksempel, hvis brugere kan lide personer, der nyder at være udendørs, at tage på festival eller på stranden, tager vi dette i betragtning.
- Synes godt om og spring over - Det giver os naturligvis en vigtig indsigt i, hvad vores brugere kan lide, når de enten synes godt om eller springer andre brugere over. Vi finpudser hele tiden de potentielle matches, brugerne ser, ud fra hvor ofte deres profil - og alle profiler i deres område - har modtaget et synes godt om eller er blevet sprunget over.
Men der er meget, vi ikke overvejer...
Vores algoritme sporer ikke social status, religion eller etnicitet. Vi tror ikke på stereotyper. Så uanset om brugerne fejrer Diwali, Carnival, Eid Al-Fitr eller Pride, tror vi på, at festen bliver bedre, når gode mennesker fra alle samfundslag kan mødes. Vores algoritme er designet til at være åben, og vi elsker resultaterne.
Tinder giver mulighed for at møde mennesker, der er uden for det sædvanlige venne- eller familiemiljø. Der er en grund til, at der har været en stigning af interracial ægteskaber siden Tinders lancering. Og vi har også emojis til at fejre det med.
Elo-rating
For nogle år siden var "Elo-rating" et omtalt emne blandt både vores brugere og medierne. Og nogle gange er det stadig. Her er scoopet: Elo er old news på Tinder. Det er en forældet metode, og vores banebrydende teknologi er ikke længere afhængig af den.
I dag er vi ikke afhængige af Elo – vi har et dynamisk system, der løbende tager højde for, hvordan du interagerer med andre på Tinder gennem dine synes godt om, og hvad der findes på brugernes profiler.