Advarsel til rejsende er en sikkerhedsnotifikation, som dukker op i din Tinder-app, når du åbner den et sted, hvor det at være en del af LGBTQIA+-miljøet kan være strafbart. Advarslen er designet som et værktøj, der kan hjælpe til at beskytte dig, når du befinder dig i eller besøger regioner, hvor din sikkerhed kan kompromitteres grundet lokal lovgivning og synspunkter.
Advarsel til rejsende i udlandet
Hvis du er en del af LGBTQIA+-miljøet og rejser til et land, hvor din sikkerhed kan være kompromitteret, vil din Tinder-profil automatisk skjules, når du åbner appen. Når du ser denne sikkerhedsopdatering, har du to muligheder:
- Vis mig ikke dette sted: Denne mulighed skjuler din profil for nye personer, mens du befinder dig i området.
- Vis mig på dette sted: Vælg denne mulighed, hvis du ønsker, at din profil skal være synlig, og du gerne vil fortsætte med at bruge Tinder som sædvanligt.
Advarsel til rejsende og pastilstanden
Advarsel til rejsende er ikke kun til fysiske rejser. Advarslen aktiveres også, når du bruger Tinders pastilstand til virtuelt at besøge områder, hvor medlemmer af LGBTQIA+-miljøet er særligt udsat.
Obs: I modsætning til fysiske rejser til risikofyldte steder, vil din profil forblive synlig i Discover, når du bruger pastilstanden, medmindre du selv vælger at slå den fra.