Brug funktionen Fælles Venner til at finde ud af, om du har kontakter tilfælles med personer på Tinder.
Bemærk: Fælles Venner er tilgængelig på udvalgte markeder for Android- og iOS-brugere.
Hvordan fungerer det?
Efter import af dine kontakter, kan du se antallet af Fælles venner på en anden persons profil, hvis du og den anden person deler fælles forbindelser, og hvis den anden person også har aktiveret Fælles venner. Du kommer ikke til at kunne se navnene på de fælles forbindelser — kun antallet.
For eksempel:
- Hvis bruger A har person B på deres kontaktliste,
- og bruger C også har person B på deres kontaktliste,
- Og person B er den eneste kontakt, som bruger A og bruger C deler
- I dette tilfælde vil bruger A og bruger C se, at de har én kontakt tilfælles, når de ser hinanden på Tinder. Men de vil ikke se, at denne fælles kontakt er person B.
Husk, at du i dette scenarie også kan være Person B. Hvis du er fælles forbindelse for to Tinder-brugere, kan du være inkluderet i antallet, men disse brugere vil ikke se, at det er dig.
Hvis der er nogen fælles forbindelser, som du gerne vil undgå at se eller selv blive set af på Tinder, kan du blokere kontakter, inden du bruger funktionen.
Hvordan kan jeg se Fælles venner?
Hvis du har adgang til Fælles venner, kommer du i gang ved at:
- Åbn Tinder-appen.
- Tryk på profilikonet.
- Gå til Indstillinger.
- Rul ned for at finde Fælles venner og tryk for at aktivere.
- Vælg, om der er nogen kontakter, som du vil blokere.
- Færdiggør processen ved at importere listen over dine kontakter.
Kan jeg se Fælles venner, men undgå at blive regnet som en ven?
Det fungerer ikke på den måde — hvis to Tinder-brugere har dig i deres kontakter og aktiverer Fælles venner, kan du blive inkluderet i antallet af fælles kontakter. Husk, at brugerne ikke kommer til at se navnene på deres fælles kontakter.
Kan jeg selv administrere, hvilke af mine kontakter, der uploades?
Hvis der er nogen fra din kontaktliste, som du vil undgå skal blive tilføjet til Fælles venner, kan du blokere denne kontakt, før du begynder at bruge funktionen. Følg trinene under "Hvordan kan jeg se Fælles venner?" ovenfor for at komme i gang.
Hvad sker der, hvis jeg slår Fælles venner fra?
Ved at deaktivere Fælles venner i dine kontoindstillinger stopper du med at få fælles forbindelser vist på andres profiler, og alle kontakter, du har importeret, vil blive slettet. Du kan til enhver tid slå funktionen Fælles venner fra i Tinders indstillinger.
Hvordan behandler Tinder mine kontaktinformationer?
Fælles venner er en Tinder-funktion, der kræver brug af din enheds kontaktliste. Når du har givet os tilladelse til at tilgå din kontaktliste, indsamler vi oplysninger om dine kontakters telefonnumre og opbevarer disse sikkert. For de importerede kontakter kontrollerer vi også, om disse kontakter er brugere af Tinder, som også har aktiveret Fælles venner. Dette gør det muligt for os at vise det samlede antal fælles forbindelser mellem dig og en anden bruger, der har aktiveret Fælles venner. Hvis din importerede kontakt ikke identificeres som Tinder-bruger, vil deres oplysninger håndteres, som det er beskrevet i den nedenstående sektion "Information til kontakter, der ikke bruger Tinder".
Som Tinder-bruger har du måske tidligere givet Tinder tilladelse til at tilgå din kontaktliste, eks. hvis du har brugt vores funktion til at blokere kontakter. Hvis du har spørgsmål til, hvordan Tinder bruger disse personlige data, så henviser vi dig til vores Privatlivspolitik.
Oplysninger til kontakter, der ikke bruger Tinder:
Vi behandler muligvis dit telefonnummer, selvom du ikke er Tinder-bruger, hvis 1 af vores eksisterende brugere har dit nummer gemt på deres kontaktliste og vælger at uploade denne kontaktliste til Tinder i forbindelse med Fælles venner.
Når en Tinder-bruger uploader dit nummer til Tinder, forvandler vi nummeret til et kryptografisk hash-værdi, der hverken kan læses eller afkodes af os. Vi indsamler ikke det navn, der er associeret med nummeret, fra brugerens enhed. Vi bruger ikke den gemte hash-værdi til andre formål end at vise nummeret i en optælling af fælles forbindelser, som en del af Fælles venner.
Hvis du er en ikke-bruger, og du ikke ønsker, at dit telefonnummer skal bruges af nogen Tinder-bruger som en del af funktionen Fælles venner, kan du kontakte os for at få dit nummer tilføjet til en blokeringsliste.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vi behandler data om ikke-brugere, så læs denne artikel.