Dobbeltdate-funktionen er tilgængelig for Android- og iOS-brugere samt web-brugere på udvalgte markeder. Med Dobbeltdates kan du og en ven matche sammen og chatte med andre vennepar.
Sådan bruger du Dobbeltdate
Med Dobbeltdate-funktionen kan du danne op til tre duoer med dine venner og swipe på andre vennepar. Disse Dobbeltdates vises for dig på Discovery-skærmen på samme måde som individuelle profiler. Den eneste forskel er, at begge personer fra Dobbeltdaten vises ved siden af hinanden, så du kan se dem begge to.
Når I matcher med en anden Dobbeltdate-duo, åbnes en chat mellem alle fire profiler. Her kan I sætte gang i en gruppechat med den Dobbeltdate-duo, som I matchede med. Du kan også swipe til højre på en individuel profil i duoen, som I matchede med, og på denne måde åbne en chat kun mellem dig og denne person.
OBS: Fordi Dobbeltdate på nuværende tidspunkt er i testfasen, kan premium-funktioner (såsom Boosts og Superlikes) ikke bruges i samspil med funktionen indtil videre.
Sådan finder du Dobbeltdate-funktionen
Dobbeltdate er en gratis funktion, der på nuværende tidspunkt testes på udvalgte markeder. Hvis Dobbeltdate-funktionen er tilgængelig i din region, kan du finde frem til den ved at følge de nedenstående instruktioner. Disse gælder for alle platforme:
- Tryk på Dobbeltdate-ikonet på Discovery-skærmen eller skærmen med dine beskeder
- Invitér op til 3 venner til at danne duo med dig
- Kom i gang med at swipe på andre Dobbeltdates
Sådan får du en positiv Dobbeltdate-oplevelse
Vi ønsker, at alle får en positiv oplevelse, når de kaster sig ud i en Dobbeltdate. Her er et par ting, som er gode at huske på:
- Det er vigtigt, at både du og din(e) ven(ner) er opmærksomme på og hver især overholder Fællesskabets Retningslinjer, når i bruger Dobbeltdate-funktionen og Tinder generelt. Eventuelle overtrædelser af vores politikker kan resultere i en række forskellige konsekvenser for en af eller begge konti i Dobbeltdaten.
- Hvis du eller din ven udsættes for upassende opførsel i eller uden for appen, så opfordrer vi altid til, at dette rapporteres. Du kan se vores ressourcer til at rapportere den slags opførsel her.
- Både du og din(e) ven(ner) skal være 18 år eller derover for at bruge Tinder.
- Når I chatter som en gruppe — uanset om det foregår på Tinder eller ude i virkeligheden — så husk altid at indhente samtykke fra din Dobbeltdate-ven, inden I begynder at dele private oplysninger (herunder kontaktoplysninger) med den anden duo.
- Hvis du gerne vil diskutere seksuelle emner, så husk at sørge for, at alle i gruppen har givet deres samtykke til dette.
Sådan tilpasser du din Dobbeltdate-oplevelse
Uanset om du udelukkende er på Tinder for at finde en Dobbeltdate til dig og din ven, eller du slet ikke er interesseret i Dobbeltdates, så er det altid dig, der bestemmer. Dobbeltdate-funktionen har sine egne indstillinger, hvor du kan tilpasse din oplevelse.
- Åbn Tinder og tryk på profilikonet
.
- Tryk på Indstillinger-ikonet
.
- Scroll, til du finder afsnittet "Dobbeltdate"
- Her finder du forskellige muligheder, såsom muligheden for at fremhæve Dobbeltdate-profiler i højere grad end individuelle profiler på Discovery-skærmen eller at skjule alle Dobbeltdate-profiler fuldstændigt.